Monthly Archives: februar 2016

Parykken imod æblet

By | 22. februar 2016

Donald Trump er sur. Det er han ofte. Typisk er det dog minoriteter, islam eller selveste paven, det går ud over. Denne gang har han dog valgt at tage kampen op imod en sand gigant. Verdens største firma og en sand institution i USA er blevet ofre for manden med verdens dårligste toupés vrede. Det er nok primært manden indenunder, der er sur, men jeg forestiller mig heller ikke, at toupeen har det helt godt med situationen. Det ville jeg heller ikke have, hvis jeg så sådan ud.

Nå, men Donald Trump er sur på Apple. Det er han i bund og grund, fordi iPhones er temmelig grundigt krypterede. Så grundigt, at ikke engang Apple uden videre kan tilgå privat information på iPhones.

Det kræver FBI lige nu, at Apple skal kunne. Baggrunden er en den massakre i San Bernadino, der fandt sted 2. december sidste år. Angrebet blev udført af en muslimsk ægtepar, og det betyder jo som bekendt (i følge Trump), at alle muslimer er potentielle terrorister.

Den ene terrorist havde en iPhone, som FBI ikke kan få hul på. De mener, den indeholder vigtige oplysninger, der potentielt kan give information om terroristceller og deslige.

Apple kan heller ikke få hul på den. De har med vilje ikke udviklet teknologien til det, for som Apples CEO Tim Cook siger, vil en sådan teknologi gøre livet meget lettere for hackere fremover. Desuden er det ikke en nem opgave.

Denne forklaring er dog ikke tilfredsstillende for hverken FBI eller Donald Trump. Imens FBI og Apple tager krigen i retten ved en retssag, der starter 26. februar, er Donald Trump endnu engang hoppet til tasterne og har påbegyndt endnu en Twitter-krig. Det er han efterhånden ret kendt for at gøre, og både Cher (hun har grimme plastikoperationer), Bette Midler (hun synger dårligt) og Seth Meyers (han stammer) har fået både toupé og mands vrede at føle.

Donald Trump opfordrer i et tweet (fra sin iPhone, no less) til at boykotte Apple til de udleverer de data, som de ifølge Tim Cook slet ikke har adgang til. Derudover findes der omkring en milliard apparater, der kører med Apples iOS-styresystem, så det virker en kende optimistisk at tro, at man kan få en mærkbar del af disse apparaters ejere til at gå ud at investere i Samsung-produkter, som denne frisørens værste mareridt truer med at gøre.

<blockquote class=”twitter-tweet” data-lang=”da”><p lang=”en” dir=”ltr”>Boycott all Apple products  until such time as Apple gives cellphone info to authorities regarding radical Islamic terrorist couple from Cal</p>&mdash; Donald J. Trump (@realDonaldTrump) <a href=”https://twitter.com/realDonaldTrump/status/700796528844103680″>19. februar 2016</a></blockquote>
<script async src=”//platform.twitter.com/widgets.js” charset=”utf-8″></script>

Finansielle eksperter spår, at Apple kommer til at tabe denne kamp. Ikke fordi Donald Trump er sur, men fordi de først og fremmest er et forbrugerfirma, der tidligere har rettet sig efter opinionen hos deres kunder. Og kundernes sympati ligger i høj grad hos FBI’s sag. Det skyldes primært, at ingen tager sig af en død terrorists privatliv. Og det kan da også være bedøvende ligegyldigt, men som så mange gange før mangler folkemængden perspektiv og indsigt. Det handler ikke om en massemorders private data, men om forbrugeren som helheds private data. Og den er i fare.

Forandret virkelighed

By | 15. februar 2016

I 80’erne og 90’erne var virtual reality fremtiden. Lige om lidt ville det blive godt og tilgængeligt for alle. Der er lavet tonsvis af film, serier og anden fiktion om emnet. Men det blev aldrig rigtig til noget, aldrig helt godt eller tilgængeligt nok. Det var en sjov gimmick, der aldrig blev andet end det. Det kan ændre sig nu hvor Facebook har købt Oculus, men de fleste af os almindelige dødelige mangler stadig at se, hvad det egentlig går ud på.

Så kom augmented reality. Og det slog igennem. Så meget, at det nu er blevet almindeligt steder som IKEA og Lego. Reklametryksager bruger det, blandt andet ved hjælp af QR-koder,

Jeg var til Lego World i Bellacenteret for et par år tilbage, og der fik jeg virkelig øjnene op for, hvad augmented reality er og hvad man kan med det.

Helt simpelt var Lego virkelig trætte af svind, fordi folk åbnede kasserne for at se, hvad der var indeni. Det er en forståelig reaktion, især for børn. Men i stedet for at skælde sine kunder ud, fandt Lego en løsning ved hjælp af augmented reality.

I alle Lego-butikker er der et kamera og en skærm. Hvis du tager den kasse, du er interesseret i med over til kameraet og scanner den, vil skærmen vise dig den Lego-model, du kan bygge ud af klodserne i kassen. Modellen vil stå ovenpå kassen, og du kan bevæge kassen rundt for at se modellen fra forskellige vinkler. Det giver hele Lego-oplevelsen et ekstra nøk opad både for børn og forældre, og Lego oplever mindre svind efter de har indført standarden.

Augmented reality er også så småt begyndt at blive rullet ud i modeverdenen. Her kan du prøve tøj på uden rent faktisk at tage det på. Du kan dreje dig rundt og se hvordan kjolen sidder bagpå og om den er den rigtige størrelse. Og det er smart, for det giver mindre slitage på det tøj, der skal sælges.

Droner ringer fremtiden ind

By | 4. februar 2016

Vi mennesker er dovne af natur. Og ud af dovenskab springer innovation og nye ideer. Ville det for eksempel ikke være fedt, hvis man kunne opfinde en maskine, der kunne gøre alle de kedelige ting for os? Hente øl i køleskabet, gå tur med hunden, finde fjernbetjeningen, hente avisen, gøre rent?

Det sidste har været aktuelt i nogle år efterhånden, og en Roomba er nu ikke længere et særsyn. En Roomba er en slags støvsugerdrone, som du ikke selv styrer. Det kommer altså forprogrammeret med software så den selv kan finde ud af at støvsuge hele dit gulv. Det kræver så lige, at man har ryddet op først, og det skal der (i hvert fald hjemme hos mig) noget mere avancerede droner til at gøre.

Det nyeste og mest trendy lige nu er fjernstyrede, flyvende droner. De kan eksempelvis bruges til at optage film, som man før i tiden skulle bruge en helikopter og en rigtig god zoomlinse til. Med en drone kan man komme meget tættere på, og hvis man for eksempel gerne vil sælge sit hus, kan det være en rigtig god idé med en droneoptagelse af huset. Det giver et unikt overblik.

I mediebranchen er droneoptagelser også, af mangel på et bedre udtryk, det nye sort. Folk med gode dronekameraer og de nødvendige tilladelser bliver ikke arbejdsløse foreløbigt. Optagelserne bliver brugt til alt fra rød løber-arrangementer til dokumentarfilm. De støjsvage og ikke-invasive droner er især gode til dyreoptagelser. Det tillader fotografen at komme helt tæt på dyrene, selv i svært tilgængelige omgivelser.

Amazon har allerede en helt konkret plan liggende for levering af pakker med drone. Den hedder Prime Air, og lover at levere dine pakker på under 30 minutter fra du klikker bestil til pakken bliver sat udenfor din dør. Planen kan ikke fuldt ud realiseres endnu, da mange lande inklusiv USA har en forholdsvist rigid lovgivning i forhold til droneflyvning. Dette bliver bestemt ikke gjort nemmere af den megen diskussion om bombedroner, der i øjeblikket kører i USA.

Hvad mon det næste bliver indenfor droneudvikling? Husdroner, der kan ordne dagligdags gøremål for os? Handle ind, hente en is i kiosken, hente børnene fra skole?

Det kan man nok ikke overtale denne drone til, men man kan da få nogle fede billeder og en virkelig sjov dag.

Sci fi og virkelighed

By | 1. februar 2016

Science fiction som litterær genre opstod ifølge mange med Mary Shelleys ”Frankenstein” i 1818. Her blev vi introduceret til begreber som genoplivelse af dødt væv via elektricitet og en diskussion om, hvad der udgør et menneske.

Senere kom store forfattere som Jules Verne og H. G. Wells til og fortalte os om undervandsbåde, rumskibe, tidsmaskiner og meget andet. Ting, der altså ikke eksisterede da fortællingerne blev nedfældet.

Tidsmaskinen mangler vi stadig, men både rumskibe og ubåde er dagligdagsting for det moderne menneske.

I nyere tid (efter 1950) har det især været kunstig intelligens (AI), der har optaget science fiction-forfattere. Især Phillip K. Dick er kendt, måske mest for de mange filmatiseringer, der er blevet lavet af hans bøger. 1968’s Do Androids Dream Of Electric Sheep? blev eksempelvis til Blade Runner med Harrison Ford i hovedrollen i 1982.

Harrison Ford spiller Rick Deckard, en dusørjæger der får til opgave at indfange seks undslupne androider. Og dette er ikke nemt, da androiderne på næsten alle måder er præcis som mennesker.

Helt så langt er vi nok ikke kommet i virkeligheden, men det er ikke langt fra. Kunstig intelligens er så udviklet, at de fleste almindelige mennesker ikke vil kunne mærke forskel i en samtale. iPhones Siri er et godt eksempel. Hun husker hvad I tidligere har snakket om, og kommer selv med nye inputs. Hun kan være glad, fornærmet, ked af det, opgivende og mange andre ting. Og her taler vi altså kunstig intelligens på hverdagsplan.

Allerede i 1997 slog IBM-computeren Deep Blue verdensmesteren i skak, Garry Kasparov. Og det er ikke ligefrem gået tilbage siden dengang. Alle og enhver kan gå ind på www.cleverbot.com og få sig en rimelig mærkelig samtale med en AI, der løbende bliver klogere af de cirka to millioner samtaler, den har hver måned. Vi taler ikke HAL-9000, men det er nok også meget godt. Det endte ikke decideret lykkeligt. Måske man bare skulle bruge AI som rådgivere og så lade mennesker tage beslutninger om, om the pod bay doors skal åbnes.